Uanset svarprocentens størrelse er det altid et godt spørgsmål, om de, der rent faktisk har svaret på en rundspørge, nu også er repræsentative for hele den gruppe, man har sat sig for at undersøge. Hvor varsom man skal være med at generalisere, bliver understreget af ny dansk forskning, der dokumenterer en afgørende forskel på de, der deltog i en stor undersøgelse af deres kost og livsstil, og de, der valgte ikke at være med.

Her mange år senere viser det sig nemlig, at dødeligheden blandt de, der ikke ønskede at indgå, er dobbelt så høj som hos dem, der valgte at være med i undersøgelsen.

Det handler om den store befolkningsundersøgelse ”Kost, kræft og helbred”, som midt i 90’erne inviterede 160.725 danskere i alderen 50-64 år til at svare på en række spørgsmål om blandt andet deres kostvaner og livsstil. Af dem valgte 57.053 at svare, hvilket giver en svarprocent så lav som 35 procent. Dertil skal siges, at den lave svarprocent til dels kan forklares med de ret store krav til deltagerne om – ud over at besvare et spørgeskema – også at stille op til at få foretaget blod- og fedtvævsprøver samt levere urinprøve og afklippede tånegle.

Fordi man kender cpr-numrene på alle, man inviterede til at være med i undersøgelsen, har forskerne haft mulighed for at tjekke, hvordan det sidenhen er gået dem, og ud over, at kun halvt så mange af deltagerne i undersøgelsen er døde, har man fundet ud af, at dødsårsagen blandt ikke-deltagerne i vid udstrækning er relateret til alkohol og rygning. Det får forskerne til at konkludere, at personer, der ryger og drikker lidt for meget, nok ikke er så villige til at deltage i undersøgelser, der handler om ”Kost, kræft og helbred”. Alene titlen på undersøgelsen har måske skræmt nogle væk.

For folk, der beskæftiger sig med at lave rundspørger, må disse nye erfaringer med systematisk frafald give yderligere anledning til grundigt at overveje, hvordan kan man tilrettelægge en rundspørge, så man får en høj svarprocent. Det kan blandt andet handle om præsentationen af temaet for rundspørgen og motiveringen af svarpersonerne. Samtidig skal man bestræbe sig på at gøre besvarelsen så overkommelig som mulig, så ”besværet” ikke bliver en undskyldning for ikke at give sit bidrag. Derudover kan det også komme på tale at gøre en ekstra indsats for indhente svar fra dem, der ikke deltager i første omgang, og sammenligne svarene fra disse svarpersoner med de øvrige svar for at få et fingerpeg om systematisk frafald.

Kræftens Bekæmpelse, som står bag ”Kost, kræft og helbred”, præsenterer de nye resultater – lad dig ikke forvirre af den newspeak-agtige overskrift på meddelelsen, klik her.

DR’s Orientering på P1 har interviewet en af forskerne bag undersøgelsen, klik her.