Folketingsvalget nærmer sig, og det samme gør en lavine af meningsmålinger. DRs Detektor har i den anledning produceret en videoguide, som præsenteres under overskriften Undgå at blive narret af en meningsmåling.

Videoen (og den forklarende tekst på DR’s site) giver en på mange måder udmærket pædagogisk introduktion til fænomenet, som så mange af os elsker at hade. Men den fortæller ikke hele historien, og dermed risikerer man faktisk – paradoksalt – at blive narret af en meningsmåling. Hvis man altså tager DR’s forklaringer for pålydende.

Det er jo en skam – og helt sikkert ikke meningen. Men hvad er problemet da? Jo, DR skriver: “Spørger man cirka 1.000 personer, når man et resultat med en usikkerhed på blot to til tre procent”. Sådan! Det er jo dejligt at vide som læser. Det er bare ikke hele historien.

Det, vi ikke får at vide, er, at usikkerheden på blot 2-3 procentpoint (ja, det er faktisk procentpoint. Det skulle der have stået på DR’s site) er under forudsætning af, at man anvender et 95 procents konfidensniveau. Er det nu så vigtigt med konfidensniveauet? Ja, det er det faktisk. For det betyder, at der er en kalkuleret risiko for, at man tager fejl. At tage fejl betyder her, at meningsmålingen viser MERE end 2-3 procentpoint forkert. Og denne risiko fortæller DR ikke noget om.

Faktisk tager man fejl 1 ud af 20 gange, når man anvender et 95 procents konfidensniveau. Altså i 1 ud af 20 målinger. Den risiko lever de fleste af os nok fint med i det daglige. Også undertegnede. Men vil du forstå din meningsmåling, skal du vide, at der altid er en (lille) risiko for, at meningsmålingen viser mere end de ellers anførte maksimale 2-3 procentpoint forkert.

Den gode nyhed er, at du faktisk kan gøre noget ved det. Du kan nemlig lade være med at stole blindt på enkeltmålinger og i stedet sætte din lid til gennemsnit af mange aktuelle målinger. Tjek fx Berlingske Barometer  eller Ritzau Indeks. Her er risikoen for at tage fejl meget mindre end ved enkeltmålinger.