Single Kvinner vil beholde boligen for seg selv. Halvparten av norske, single kvinner ønsker ikke at en fremtidig partner skal flytte inn hos dem.

Historien kunne i går læses hos Aftenposten – Norges største avis målt på oplag og traditionelt regnet for en seriøs avis. God historie. Overraskende pointe. Og måske uden hold i virkeligheden.

John Bones, journalist på konkurrerende VG, rejser en berettiget og saglig kritik af historiens manglende belæg.

Kilden til historien er en undersøgelse gennemført af datingtjenesten Match.com blandt 1300 af deres medlemmer (singler). Ikke med ét ord problematiserer Aftenposten brugen af denne kilde. Ingen forbehold. Ingen kildekritik.

Men det er altså for useriøst at generalisere fra 1300 brugere af et datingsite til norske single kvinner som sådan. Som om brugere af et datingsite pr definition er repræsentative for en hel nations singler. Eller som om repræsentativitet ikke for alvor betyder noget. Det gør det. Skulle man have glemt det, hjælper Ekstra Bladets meningsmåling fra efteråret på hukommelsen:

Det er til gengæld befriende at høre en journalist slå ned på Aftenpostens praksis.

Med John Bones egne ord:

Utvalget er dermed ikke representativt for norske kvinner. Aftenposten har ikke beskrevet metodebruken ytterligere, men det er grunn til å anta at svarene er gitt ved selvseleksjon. Enda verre!

I forrige uke gjorde Aftenposten den samme tabben, da avisen mente å kunne fastslå at halvparten av norske foreldre vil fjerne leksene. Undersøkelsen var utført ved selvseleksjon og var følgelig ikke representativ for norske foreldre.

Kan ikke vi som jobber i mediene gjøre det til en felles oppgave å forsikre oss om at undersøkelser vi presenterer faktisk er korrekte? Kildekritikken bør være den samme, uansett hva slags kilder vi bruker.

Man kan kun give manden ret.