Forfatterarkiv: Kresten Roland Johansen

Repræsentativ undersøgelse?

Udgivet den af
Svar

“Skoleledere dumper plan om elever i verdensklasse” – sådan kunne man forleden læse på Politiken.dk.

“elever i verdensklasse” refererer til regeringens nyligt fremlagte målsætning om, at børn, der startede i skole i sommer, skal være blandt top 5 i verden til at læse og regne, når de forlader skolen i 2020.

Politiken Research har spurgt ca. 1500 skoleledere, om de mener, at målsætningen er realistisk. Det mener blot 16 procent af de 600 skoleledere, som faktisk svarede. Men er de 600 svar tilstrækkeligt til, at man kan generalisere og skrive, at “danske skoleledere dumper …”?

Svaret er nej. 600 svar er ganske vist mange, og en svarprocent på 40 er god for denne type undersøgelser. Men vi ved ikke, om svarene er repræsentative for hele populationen af skoleledere. Man kan fx forestille sig, at skoleledere, som er utilfredse med regeringens udspil, har følt større incitament til at svare end skoleledere, som forholder sig mere neutralt.

Politiken vinkler i første omgang for skarpt, men løser herefter problemstillingen fint med følgende kommentar indsat nederst i artiklen:

Rettelse: Der stod i en tidligere version af denne artikel, at 16 procent af alle skoleledere finder det urealistisk, at danske børn om ni år er blandt verdens bedste til at læse og regne. Det er 16 procent af de skoleledere, der svarede i vores rundspørge, der har den opfattelse.

Et godt eksempel på, hvordan man i formidlingen tager de nødvendige forbehold.

Meningsmålinger med mening

Udgivet den af
Svar

Så har Berlingske lanceret et nyt stærkt værktøj i bestræbelserne på at opnå mere præcise meningsmålinger: Berlingske Barometer.

I princippet er opskriften på barometret ret enkel: Man tager den seneste måneds meningsmålinger fra en række udvalgte institutter og lægger dem sammen. På den måde opnår man en stikprøve, som er mange gange større end de sædvanlige 1000 personer. Samtidig vægter man målingerne, så de nyeste tæller betydeligt mere end de ældste. Det er væsentligt, for forskelle i nye og ”gamle” målinger kan dække over faktiske holdningsskred over perioden.

Vi får som læsere ikke den præcise opskrift på, hvordan målingerne vægtes. Det er ærgerligt og selvfølgelig en svaghed – vi vil jo gerne se Berlingske i kortene.

Men det ser lovende ud. Tidligere har Søren Risbjerg Thomsen, valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, demonstreret, hvordan en lignende metode kunne slå samtlige individuelle målinger på præcision.

Samtidig tager Berlingske Barometer klart og tydeligt afstand fra at drage konklusioner på forskelle, som ligger inden for den statistiske usikkerhed.

Alt i alt et godt og tiltrængt initiativ!

“Danskerne er ligeglade med de høje oliepriser”

Udgivet den af
Svar

Denne Ritzau-historie cyklede rundt i næsten alle større danske medier i januar måned, bl.a. hos DR Nyheder og Energibranchen. Kilden er Nordeas Bekymringsbarometer, hvor Synovate har spurgt ca. 1000 danskere, om de bekymrer sig om benzin- og energipriser og en række andre faktorer, der påvirker privatøkonomien.

Men ligeglad er så meget sagt: Det er faktisk kun “arbejdsløshed og tabt indkomst”, vi bekymrer os mere om end energi- og benzinpriser – jf. undersøgelsen fra januar 2011. Og da tallene ligger helt tæt, kunne man med samme ret have vinklet: “Danskerne er ligeglade med arbejdsløshed”…

Tabel fra Bekymringsbarometer 2011

Lad os se på udviklingen fra 2010 til 2011:

Andelen af bekymrede danskere (spørgsmålet om benzinpriser) er i stikprøverne faldet fra 28 til 25 procent fra 2010 til 2011, men forskellen er ikke statistisk signifikant. Vi kan med andre ord ikke konkludere, at den faldende bekymring gælder danskerne generelt. Tjek selv ved hjælp af beregneren. Stikprøverne er på henholdsvis 1005 (2010) og 1028 personer (2011).

Til gengæld er faldet fra 36 til 31 procent på spørgsmålet om energipriser signifikant.

Konklusion: Det afgørende – og bemærkelsesværdige – fald i danskernes bekymring skete i perioden fra 2009 til 2010, mens udviklingen fra 2010 til 2011 er stort set status quo. Og energi- og benzinpriser er fortsat blandt danskernes største privatøkonomiske bekymringer.