Altså af at kigge på dem! Det er godt for vores helbred og livskvalitet, viser en ny undersøgelse fra Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU). Hvilken herlig nyhed. Nu mangler vi bare en undersøgelse, som viser, at mænd har godt af fadøl og frankfurtere, før vi kan ordinere forebyggende all inclusive fodboldture på statens regning. Mon ikke det kan sælge billetter?

NTNU har undersøgt sammenhængen mellem kulturforbrug og helbred og livskvalitet i en spørgeundersøgelse med deltagelse af flere end 50.000 voksne nordmænd.

I den forgangne uge er resultaterne fra undersøgelsen så gået verdenspressen rundt – her et lille udpluk: Mænd har godt af at gå på museum (Politiken), Menn har godt av fotballkamper (Aftenposten), Cultural activities good for men’s health and happiness (The Telegraph) og NTNUs egen pressemeddelelse Cultural activities are good for you.

Undersøgelsens metode – kort fortalt:

1) Man spørger på baggrund af en hypotese en stor og nøje udvalgt gruppe mennesker om deres holdninger/oplevelser/adfærd inden for et område (her kulturforbrug og helbred m.v.).

2) Herefter undersøger man, om der umiddelbart er statistisk sammenhæng i svarene på de ting, man har spurgt om. Ofte ved hjælp af regressionsanalyser.

3) Hvis man finder en statistisk sammenhæng, kontrollerer man herefter rent statistisk, om sammenhængen skyldes andre faktorer, fx. socioøkonomisk status (uddannelse, indkomst, alder osv.). Det kaldes at kontrollere for 3. variabel.

4) Hvis sammenhængen “overlever” kontrollen for andre faktorer, har man dokumenteret en statistisk sammenhæng. Og det er, hvad de norske forskere har præsteret – og præsenteret.

Betyder det så, at der også er en årsagssammenhæng? Altså at det faktisk gavner mit helbred at se fodbold eller gå på museum? Det ved vi ikke. Og det kan ikke sådan lige bevises eller efterprøves. Desværre, er vi nogen, der kunne tilføje. At dokumentere en statistisk sammenhæng er noget ganske andet end at forklare den. Måske går sammenhængen den anden vej, altså at folk med godt helbred og god livskvalitet har tid til at gå på museum og til fodbold – og prioriterer det.

Hvorfor nu denne metodesnak? Fordi undersøgelsens metode er helt klassisk og af den slags, som journalister skal kende, forstå og kunne formidle sikkert til modtageren. Det dur ikke at fjerne nuancerne og præsentere årsagssammenhængen som undersøgelsens resultat.

Men er det ikke dræbende kedeligt for læseren med alle disse nuancer og forbehold? Næh, i hvert fald ikke mere kedeligt, end at Aftenposten bringer dem, Discovery News bringer dem, Economics Newspaper bringer dem … etc.

Men Politiken (og The Telegraph m.fl.) bringer dem ikke. Og dermed ødelægger de faktisk nyhedens troværdighed. Politikens Mette Olsen ærgrer sig da også over, at forbeholdet om kausaliteten ikke kom med i artiklen: Det forbehold burde i dén grad have været nævnt, svarer hun i en mail foreholdt problemstillingen. Og det kan faktisk gøres ret enkelt, som her hos Discovery News:

Questions remain, though, about cause and effect: are people healthier and happier because they are cultured — or do they seek out more culture because they feel good to begin with?

Svaret får indtil videre stå hen i det uvisse.