Gårsdagens valgresultat vækker næppe professionel begejstring hos landets meningsmålingsinstitutter. Ved valget i 2007 ramte institutterne således noget tættere på resultatet, end tilfældet har været i år.

Her er overblikket over institutternes fejlprocenter*. I tabellen kan du også se fejlprocenter for Berlingske Barometer, Altingets gennemsnit og det uvægtede gennemsnit, som dagligt er blevet præsenteret her på siden.

Gallup kom i år tættest på med en fejlprocent på 2,4. Til sammenligning havde Megafon og Catinét i 2007 fejlprocenter på blot 1,2 og 1,8. Ingen af gennemsnitsmålene kom for alvor tæt på, men de blev dog kun slået af Gallup. Det uvægtede gennemsnit af de seneste 5 målinger viste sig at være mindst lige så retvisende, som Berlingske Barometer og Altingets mere avancerede modeller.

Hvad gik galt? Venstre og SF snød institutterne. Henholdsvis positivt og negativt. Omvendt lykkedes det i år at estimere tilslutningen til Dansk Folkeparti – noget som voldte enkelte institutter store problemer i 2007.

Tidsfaktoren spiller naturligvis en rolle: Der kan ske noget politisk på selve valgdagen, som målingerne ikke når at registrere. Men det er svært at pege på noget konkret ved årets valg. Måske er svaret helt enkelt, at institutterne ikke fik estimeret tvivlerne godt nok.

Hør indslag i Detektor på P1, hvor jeg udtaler mig om, hvordan målingerne ramte.

*Fejlprocent betyder, hvor mange procentpoint, der skal flyttes i en måling for at ramme valgresultatet. fejlprocenten er beregnet som summen (numerisk) af forskellene mellem de enkelte partiers valgresultatet og den enkelte målings estimat af samme. Summen er herefter divideret med to. Summen divideres med to, for at fejl ikke kommer til at tælle dobbelt (hvis et parti estimeres for højt, vil et andet parti jo nødvendigvis estimeres for lavt, når summen skal give 100%). Modellen er udarbejdet af Søren Risbjerg Thomsen, professor og valgekspert, Aarhus Universitet.