500 forskere undsiger deres rektor

Udgivet den af
Svar

Når 500 medarbejdere mener, at deres øverste chef bør forlade sin stilling, er det da ganske opsigtsvækkende. Derfor er der ingen tvivl om, at Berlingske havde en god historie, da avisen omtalte en rundspørge, der var sendt til videnskabelige medarbejdere på Københavns Universitet.

Allerede i det indledende afsnit begår Berlingske imidlertid den fejl at konkludere, at ”op mod hver anden videnskabelig medarbejder” ønsker rektors afgang, og straks derefter citere en kilde for, at ”godt halvdelen af medarbejderne ønsker, at den ledende figur skal gå af” – også bortset fra tvivl om betydningen af udtrykket ”godt” fra enten kildens eller journalistens side.

Ifølge Berlingske svarede nemlig 48,3 procent af svarpersonerne ”Ja” til spørgsmålet: ”Mener du, at Ralf Hemmingsen bør gå af efter Penkowa-sagen?”. Problemet er, at avisen har spurgt 5.500 videnskabelige medarbejdere, og kun 1.049 har valgt at svare. En svarprocent på 19 er meget lav, og det er nærliggende at antage, at mange af dem, der har undladt at svare, enten ikke har nogen mening om den fremsatte påstand eller måske ligefrem hælder til et ”Nej”, men i øvrigt ikke synes, at deres holdning til den komplekse sag om rektors rolle i Penkowa-sagen kan destilleres til et svar på et så unuanceret spørgsmål.

Fagbladet Journalisten bringer historien om, at Universitetsavisens redaktør er kommet under beskydning efter at have forsøgt at kopiere Berlingskes rundspørge, men med universitetets studerende og øvrige grupper af ansatte som svarpersoner. I Journalisten er Nils Mulvad og jeg blevet bedt om en vurdering af rundspørgernes lødighed. Nils har derudover lavet sin egen grundige gennemgang, som er værd at læse, hvis man vil klæde sig på til at undgå lignende fejl, eller hvis man blot ønsker at blive bedre rustet til at være en kritisk læser af rundspørgeresultater.

Links

Artiklen i Berlingske, 23. juni 2011

Journalisten: Ansvarsløs og skandaløs, 10. august 2011

Journalisten: Eksperter: Undersøgelsen er for tynd, 10. august 2011

Nils Mulvad: Dårlig rundspørge fra Berlingske i Penkowa-sagen, 10. august 2011

Københavnere bekymrer sig over forbruget af stoffer

Udgivet den af
Svar

”Mere end hver fjerde dansker er bekymret over en nær pårørendes narkotikamisbrug”, lød det i går i morgenradioavisen. ”Det var li’godt … mange,” tænkte jeg.

Et nærmere tjek viser, at de fleste udtryk i sætningen enten er usikre eller direkte fejlagtige:

”Mere end hver fjerde” – usikkert
Andelen henviser til, at der i en artikel af syv nordiske forskere er angivet, at 27 procent af de spurgte tilkendegiver, at de er bekymrede over brug af stoffer hos en person i omgangskredsen. Problemet er, at svarpersonerne fra et repræsentativt panel forinden er gjort opmærksom på, at emnet er stofmisbrug i omgangskredsen, og forskerne skriver selv, at det kan betyde, at de, der valgte at svare, er mere interesserede i emnet end gennemsnittet.

”dansker” – forkert
Andelen er fra de danske svar i en nordisk undersøgelse blandt indbyggerne i landenes hovedstæder. Svarpersonerne er altså fra København. Mon ikke man kan tillade sig at antage, at københavnerne kender lidt flere, der indtager stoffer, end indbyggerne i resten af landet?

”en nær pårørendes” – forkert
Udtrykket ”en person, du kender personligt” er anvendt i undersøgelsen, men forskerne har forinden over for svarpersonerne defineret udtrykket som ”en person, der er tæt på dig, en slægtning eller en ven, eller en person, du mindst kender navnet på og har talt med”. Det kan man vist ikke udelukkende kalde ”en nær pårørende”.

”narkotikamisbrug” – forkert
Spørgsmålet handler om ”brug af stoffer”, altså ikke nødvendigvis misbrug. Desuden er hash også narkotika, men de fleste danskere forbinder nok et lidt for stort forbrug af hash med noget helt andet end narkotikamisbrug, selv om førstnævnte kan være nok så bekymrende.

Som næsten altid ved den type historier var Radioavisens indslag inspireret af et af de trykte medier, nemlig en artikel i MetroXpress, hvor skærpelsen – og dermed fejlene – især fremgår af rubrik og underrubrik.

Til slut et lille hjertesuk: Forskere sørger selvfølgelig for den nødvendige rygdækning i deres videnskabelige artikler, men når forbeholdene er gemt godt af vejen, er det altså lidt af en gratis omgang. På hjemmesiden for norske ”Statens institutt for rusmiddelforskning” (SIRUS) står der for eksempel ikke noget om risikoen for, at det især er berørte, der har valgt at svare på undersøgelsen. Og ifølge nyhedsjournalisten på MetroXpress var det den pressemeddelelse, der vækkede hans interesse.

Kære forskere: I skal ikke regne med, at den travle nyhedsjournalist får læst hele den videnskabelige artikel (i dette tilfælde 15 sider på engelsk), så sørg for at få forbeholdene trukket frem i forgrunden. Når mediemøllen kværner, er der stor sandsynlighed for, at nuancerne forsvinder, hvis I ikke tager jeres del af ansvaret for at få dem med.

Overskriften på dette indlæg er mit forsøg på en rubrik, der i højere grad er i overensstemmelse med det videnskabelige grundlag, men som – indrømmet – ikke i samme grad ville vække min opmærksomhed og være årsag til, at jeg fik morgenkaffen galt i halsen.

Reklame forklædt som undersøgelse

Udgivet den af
Svar

Rejsebranchen har for alvor fået øjnene op for undersøgelsesindustrien, som en let adgang til gratis reklame. I løbet af foråret har der været en række eksempler på mere eller mindre kreative indslag i pressen med rejsebranchen som afsender.

I februar kunne man således læse, at danskerne foretrak Helle Thorning frem for Lars Løkke som rejseguide. Afsenderen var Hotels.com, som er overmåde leveringsdygtig i nye undersøgelser. Senere på måneden var det så Apollo, der kunne berette, at danskerne går op i takt og tone på ferien. Og i denne uge afslører Star Tour, at vi spiser, drikker, ryger og dyrker mere sex, når vi er på ferie. I sandhed breaking news. Salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling, stiller beredvilligt op med en jovial kommentar: Han synes “det er glædeligt, faktisk, at så mange nyder livet på den måde, når de holder ferie – og det er jo kun et par uger om året”. Og det kan man jo næsten ikke være uenig i.

Man kan dårligt bebrejde rejsebranchen, at de har fundet og udnytter en genvej til omtale. Og ret beset er “undersøgelserne” temmelig harmløse. Men har medierne ikke bedre ting at berette om?

De fleste medier holder sig heldigvis for gode til at lege med, når undersøgelserne bevæger sig ud i det absurde – som i eksemplet med Løkke og Thorning som rejseguider. Men i rigtig mange af undersøgelserne er gennemslaget i medierne stort.

Apollos undersøgelse, hvor Kvinder siger nej til bare feriebryster, var for stor en fristelse på redaktionerne. Den fik alene 49 omtaler, viser en søgning på Infomedia. Hotels.com har haft 246 danske omtaler af undersøgelser bare i 2011. Også Star Tour (119), Apollo (191) og Spies (88) har haft stort gennemslag i 2011. En del af forklaringen på omtalen af Star Tour er Stig Elling. Han udmærker sig ved ofte at gå ind og kommentere undersøgelser fra andre i rejsebranchen, når de åbenbart kalder på en ekspert- eller brancheudtalelse.

De store spillere i rejsebranchen har fundet en effektiv genvej til omtale.  Tallene taler deres eget tydelige sprog. Men kan medierne holde til det i længden?

Hvad er en god rubrik?

Udgivet den af
Svar

Man kommer ikke svaret nærmere efter at have læst mediernes formidling af den netop offentliggjorte undersøgelse Ny lærer – en evaluering af nyuddannede læreres møde med folkeskolen, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemført.

Jeg vover et øje: En god rubrik – og underrubrik – behøver ikke råbe sit budskab ud. Den behøver ikke være ultrakort. Den kan godt være nuanceret og formidle mere end ét forenklet budskab. Først og fremmest skal der være sammenhæng – det nogen vil kalde validitet – mellem rubrik/underrubrik og de undersøgelsesresultater, man formidler i sin artikel. Jeg vender tilbage til hvordan.

Men hvad var det, medierne fik ud af EVAs netop offentliggjorte undersøgelse? Og som provokerede mig til dette indlæg? Her et lille udpluk af de negative overskrifter, som undersøgelsen trak: Folkeskolen ryster mange nye lærere (Politiken), Folkeskolen chokerer nye lærere (Berlingske), og Praksischokket rammer stadig nye lærere (www.folkeskolen.dk).

Hvordan hænger den ensidigt negative tone i de nævnte eksempler sammen med EVAs egen pressemeddelelse: God start for nye lærere i folkeskolen? Og med Fyens Stiftstidende, som skrev, at Lærernes arbejdsglæde vokser? Hvordan kan det alt sammen være rigtigt – og afspejle selvsamme undersøgelse? Det stritter jo i hver sin retning. Hvem kan man stole på?

Svaret er, at EVAs undersøgelse tegner et broget og nuanceret billede. Lærerne beretter om en række store udfordringer i mødet med praksis, men også om, at mødet med virkeligheden på skolerne i rigtig mange tilfælde er et positivt møde. Ingen af rubrikkerne tegner derfor et særlig troværdigt eller dækkende billede af undersøgelsens resultater. Man lukker øjnene for det, som forstyrrer den valgte vinkel.

Men er det ikke bare sådan man laver rubrikker? Fængende, med en skarp og entydig vinkel? Eller kan en broget virkelighed formidles troværdigt og nuanceret i rubrik og underrubrik?

Jeg vover det andet øje. Sådan kunne rubrik og underrubrik have set ud:

Fortsat store udfordringer for nye lærere i folkeskolen

Ni ud af ti nyuddannede lærere oplever mødet med praksis i skolen som positivt. Men mange oplever problemer med undervisningsdifferentiering og konflikthåndtering. Mere praksisrettet uddannelse og støtte fra skoleledere efterlyses.

Rubrikkerne er lange. De råber ikke budskabet ud med ord som chok/ryster, og de vinkler ikke ensidigt på undersøgelsens positive eller negative resultater, men afspejler undersøgelsens nuancerede konklusioner.

Mænd har godt af fodboldkampe

Udgivet den af
Svar

Altså af at kigge på dem! Det er godt for vores helbred og livskvalitet, viser en ny undersøgelse fra Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU). Hvilken herlig nyhed. Nu mangler vi bare en undersøgelse, som viser, at mænd har godt af fadøl og frankfurtere, før vi kan ordinere forebyggende all inclusive fodboldture på statens regning. Mon ikke det kan sælge billetter?

NTNU har undersøgt sammenhængen mellem kulturforbrug og helbred og livskvalitet i en spørgeundersøgelse med deltagelse af flere end 50.000 voksne nordmænd.

I den forgangne uge er resultaterne fra undersøgelsen så gået verdenspressen rundt – her et lille udpluk: Mænd har godt af at gå på museum (Politiken), Menn har godt av fotballkamper (Aftenposten), Cultural activities good for men’s health and happiness (The Telegraph) og NTNUs egen pressemeddelelse Cultural activities are good for you.

Undersøgelsens metode – kort fortalt:

1) Man spørger på baggrund af en hypotese en stor og nøje udvalgt gruppe mennesker om deres holdninger/oplevelser/adfærd inden for et område (her kulturforbrug og helbred m.v.).

2) Herefter undersøger man, om der umiddelbart er statistisk sammenhæng i svarene på de ting, man har spurgt om. Ofte ved hjælp af regressionsanalyser.

3) Hvis man finder en statistisk sammenhæng, kontrollerer man herefter rent statistisk, om sammenhængen skyldes andre faktorer, fx. socioøkonomisk status (uddannelse, indkomst, alder osv.). Det kaldes at kontrollere for 3. variabel.

4) Hvis sammenhængen “overlever” kontrollen for andre faktorer, har man dokumenteret en statistisk sammenhæng. Og det er, hvad de norske forskere har præsteret – og præsenteret.

Betyder det så, at der også er en årsagssammenhæng? Altså at det faktisk gavner mit helbred at se fodbold eller gå på museum? Det ved vi ikke. Og det kan ikke sådan lige bevises eller efterprøves. Desværre, er vi nogen, der kunne tilføje. At dokumentere en statistisk sammenhæng er noget ganske andet end at forklare den. Måske går sammenhængen den anden vej, altså at folk med godt helbred og god livskvalitet har tid til at gå på museum og til fodbold – og prioriterer det.

Hvorfor nu denne metodesnak? Fordi undersøgelsens metode er helt klassisk og af den slags, som journalister skal kende, forstå og kunne formidle sikkert til modtageren. Det dur ikke at fjerne nuancerne og præsentere årsagssammenhængen som undersøgelsens resultat.

Men er det ikke dræbende kedeligt for læseren med alle disse nuancer og forbehold? Næh, i hvert fald ikke mere kedeligt, end at Aftenposten bringer dem, Discovery News bringer dem, Economics Newspaper bringer dem … etc.

Men Politiken (og The Telegraph m.fl.) bringer dem ikke. Og dermed ødelægger de faktisk nyhedens troværdighed. Politikens Mette Olsen ærgrer sig da også over, at forbeholdet om kausaliteten ikke kom med i artiklen: Det forbehold burde i dén grad have været nævnt, svarer hun i en mail foreholdt problemstillingen. Og det kan faktisk gøres ret enkelt, som her hos Discovery News:

Questions remain, though, about cause and effect: are people healthier and happier because they are cultured — or do they seek out more culture because they feel good to begin with?

Svaret får indtil videre stå hen i det uvisse.

Meningsmålinger i selvsving

Udgivet den af
2

“Radikale henter vælgere til rød blok“, viser ny Gallup-måling. Og “Afstanden mellem rød blok og blå blok bliver mindre“, viser ny Megafon-måling.

Vi oversvømmes i disse dage af meningsmålinger, og politikere, kommentatorer og valgforskere udlægger beredvilligt dagens marginale bevægelser. Ikke underligt, i en periode med udsigt til valg. Heller ikke underligt, at mange efterhånden har det siddende langt oppe i halsen.

Den seneste uge har budt på intet mindre end 6 dugfriske målinger:

(klik på tabellen for at se den i fuld størrelse)

Partierne svinger i målingerne omkring 1-3 procentpoint med de største udsving hos de største partier. Helt som forventet og alt sammen inden for den statistiske usikkerhed. Det eneste overraskende er, at Greens i deres måling har Liberal Alliance til blot at få 2,7 procent af stemmerne. Det ligner en forbier fra Greens – og ikke et udtryk for en faktisk vælgerbevægelse. Ja, indimellem skyder institutterne faktisk helt forbi i deres målinger. Ikke ofte, men det sker.

Målingerne giver alt i alt et udmærket fingerpeg om den aktuelle opbakning blandt vælgerne, og vi kan følge partiernes bevægelser over tid. Men om de Radikale står til 6 eller 7 procent, om SF står til 12, 13 eller 14 procent, og om Venstre står til 22, 23 eller 24 procent af stemmerne – det ved vi ikke. Valgforskerne ved det ikke. Politikerne ved det heller ikke. Til gengæld kan man se, at der ikke er noget i målingerne, som tyder på et vælgerskred.

Så der er faktisk ingen fornuftig grund til at spekulere for meget over de ganske små udsving i tallene. Men det gør man. De Radikales Morten Østergaard glæder sig over det tydelige skulderklap fra vælgerne. Socialdemokraternes gruppeformand, Carsten Hansen, glæder sig over ugens fremgang. Mens Venstre og SF tilsyneladende ikke har været friske på en kommentar til ugens “nedtur”.

Og vi andre kan blot konstatere, at der er gået selvsving i meningsmålingerne.

Forførende sprog og ledende spørgsmål

Udgivet den af
1

Hans røv har den vildeste luksus! Manden, hvis bagdel man – et ganske kort øjeblik – kunne ønske sig at bytte med, er Tårnbys kommunaldirektør, Klavs Gross, og rubrikken stammer fra Ekstra Bladets aktuelle undersøgelse af kommunernes indkøb af designmøbler og kunst. Klavs Gross har fået ny kontorstol, og den er lækker – og dyr.

Lad os nu lave et tankeeksperiment: Vi vil spørge læseren om rimeligheden af kommunens indkøb og bruge Ekstra Bladets formuleringer og udtryk fra deres dækning. Det kunne lyde sådan her:

Er det i orden, at Tårnby kommune går shop-amok, fyrer 1,2 mio. kroner af på kunst og køber en møgdyr trone til Tårnbys kommunaldirektør samtidig med, at han og andre luksusborgmestre tigger staten om flere skattekroner?

Samme spørgsmål kan stilles en anelse mindre ledende:

Er det i orden, at Tårnby kommune bruger 1,2 mio. kroner på kunst og køber dyre, men præsentable kontormøbler til kommunaldirektøren og samtidig søger regeringens støttepulje om tilskud til kommunen?

Indrømmet. Det er knap så farverig læsning. Eksemplet er tænkt, men problemstillingen er allestedsnærværende: Man kan aldrig blive opmærksom nok på brugen af forførende sprog og farvede vendinger, når man formulerer sine spørgsmål.

Hvad mener du fx om disse eksempler, hvor man, ved at udskifte nogle få ord med andre med et lidt andet betydningsindhold, ændrer oplevelsen af spørgsmålet markant:

Skal kommunerne efter din mening yde økonomisk støtte til lavindkomstgrupper til fx tandlægebesøg?

Skal kommunerne efter din mening yde økonomisk støtte til fattige danskere til fx tandlægebesøg?

eller

Tag stilling til følgende udsagn: ”Den kommende regering bør øge det offentlige forbrug”

Tag stilling til følgende udsagn: ”Den kommende regering bør investere flere penge i øget velfærd”

eller

Mener du, at det er en rigtig beslutning, at danske tropper er i aktion i Afghanistan?

Mener du, at det er en rigtig beslutning, at danske tropper er i krig i Afghanistan?

Det er ikke nødvendigvis let at afgøre, hvilken formulering der er mest “korrekt” eller “neutral” i de nævnte eksempler.

Derimod kan man normalt ret let rense sine spørgsmål for de værste eksempler på nysprog. Hvem kan fx være modstander af lømmelpakker, fair løsning og ghettoplaner? Og hvem kan være tilhænger af fjumreår, papirnussere, cafepenge og den voksende ældrebyrde? Eller rundkredspædagogik i folkeskolen? Eksemplerne er velkendte og har normalt ikke noget at gøre i en seriøs rundspørge.

Formulering og formidling af balancerede, objektive, neutrale spørgsmål er forbandet svært – hvis ikke umuligt. Det kræver opmærksomhed på valg af ord og udtryk, på spørgsmålets grammatiske form og på konteksten, som spørgsmålet præsenteres i.

Nogle vil mene, at alle spørgsmål nødvendigvis må være ledende – at det ligger i selve spørgsmålets natur. Men idealet må altid være ikke at påvirke svarpersonens holdning gennem spørgsmålet og måden, det præsenteres på.


Thulesen Dahl kan sove roligt

Udgivet den af
Svar

Politiken præsenterer i dag endnu en Megafon-måling, hvor selv det største udsving, nemlig Venstres fremgang på 1,6 procentpoint, ligger inden for den statistiske usikkerhed. Med andre ord: Der er ikke nogen signifikante forskelle i forhold til målingen for en måned siden.

Den trykte avis konstaterer i overskriften, at der er ”Stilstand mellem blokkene”. En af tre kommentatorer, valgforsker Rune Stubager, siger i en kommentar, at ”Blokken er måske gået to mandater frem i forhold til sidste valg, men det er ikke statistisk sikkert”.

Det har han helt ret i.

Avisens dækning følger alligevel det forudsigelige spor:

  1. En meningsmåling viser meget små udsving. Ingen af disse udsving er statistisk holdbare, men mon ikke den politiske ordfører for det parti, der er gået mest frem, vil være rigtig glad for at få lov til at kommentere den?
  2. Jo, Venstres Ellen Trane Nørby vil da gerne i medierne med en begejstret kommentar til den tilsyneladende positive udvikling for hendes parti. Samtidig får målingens ”vinder” jo også lige indføjet en kommentar om ”den faldende arbejdsløshed og det skrumpende underskud i statskassen som positive resultater, som Danmark har blandt andet hendes parti at takke for”, og hvorfor skulle man dog gå glip af den mulighed for en politisk markering?
  3. Mon så ikke også, at en repræsentant for det parti, der tilsyneladende er gået mest tilbage, vil sige nogle ord om, at så lille en tilbagegang tillægger de da ikke nogen betydning?
  4. Jo, sørme om ikke Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, er citeret for disse ord: ”Udsving af den her størrelse tillægger vi ikke den store betydning”, og han vil i øvrigt ikke ligge søvnløs i nat på grund af det her.

Det har han absolut heller ikke nogen grund til på baggrund af denne måling. Spørgsmålet er, om målingen og især behandlingen af den får andre til at ligge vågen i bar ærgrelse over journalistikkens elendighed?

Eller måske skal vi bare resignere og sige som Oliver Zahle (Superhelten Pytmand): Pyt med det. For når Bermuda-trekanten af institutter, kommentatorer og politikere først får en lejlighed til at føre sig frem, så forsvinder fornuften ned i det sorte hul. Og det er der åbenbart ikke noget at gøre ved …

Links
Præsentationen af målingen på politiken.dk
Seneste måling hos Megafon
Tjek selv tallene på vores beregner.

Herunder er et screendump af beregneren, hvor tallene for Venstres andel af stemmerne i de to seneste målinger er indtastet.

Danskernes holdning til fedtafgift

Udgivet den af
Svar

Detektor på P1 har lavet en fremragende udsendelse om danskernes holdning til den såkaldte fedtafgift – en afgift på mættet fedt, som Folketinget vedtog d. 17. marts i år. Detektor undersøger i udsendelsen, hvordan det kan lade sig gøre, at danskerne i to samtidige meningsmålinger forholder sig vidt forskelligt til afgiften.

Afgiften har været voldsomt diskuteret. Erhvervslivet har protesteret mod afgiften, som vil fordyre chips, burgere og pomfritter, men også mere almindelige dagligvarer som fx ost og smør og måske flytte mere af danskernes forbrug syd for grænsen.

Men hvad mener danskerne egentlig om afgiften? To anerkendte meningsmålingsinstitutter, Epinion og Interresearch, har hver især spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen, om de er for eller imod afgiften. Men spørgsmålet er af institutterne blevet præsenteret i vidt forskellige kontekster – baggrunden for og de mulige konsekvenser af afgiften er altså blevet præsenteret på to vidt forskellige måder. Epinions kontekst handlede om folkesundhed og de problemer, en dårlig folkesundhed skaber i sundhedsvæsenet. Interresearchs kontekst handlede primært om afgiftens konsekvenser for prisen på dagligvarer, og at afgiften kan bruges til at finansiere skattelettelser.

Forskellen i svarene var tankevækkende: I Epinions undersøgelse var 58 procent enige eller meget enige i at indføre afgiften. I Interresearchs undersøgelse var knap 62 procent imod! Altså stik modsatte resultater.

Det helt grundlæggende problem ved undersøgelser som denne er, at man spørger danskerne om noget, som de færreste på forhånd har en klar og entydig holdning til. Dermed bliver rammen, som spørgsmålene præsenteres i, afgørende for, hvordan folk svarer. Og man kan derfor ikke konkludere, om danskerne som sådan er for eller imod afgiften, men kun, om de under helt bestemte forudsætninger (i en given spørgeramme eller kontekst) er for eller imod.

Undersøgelser, hvor svarpersonerne først etablerer en holdning i det øjeblik, problemstillingen præsenteres i røret eller i spørgeskemaet i en given kontekst, er et hyppigt forekommende problem og samtidig et problem, der ofte overses.

Jeg kan derfor varmt anbefale Detektors udsendelse.

40 borgmestre forventer mere udlicitering

Udgivet den af
3

Under overskriften ”Borgmestre byder private virksomheder indenfor” bragte gårsdagens Berlingske (side 10-11 i Business-sektionen) resultatet af en rundspørge til landets borgmestre. Artiklen illustrerer på glimrende vis hele tre pointer i vores bog:

  • Det kan være vanskeligt at få kilder tæt ved magtens top til at svare på spørgeskemaer
  • Ved rundspørger skal man være omhyggelig med at vurdere frafald
  • Ved færre end 100 svarpersoner bør man ikke omregne til procent

Danmark har 98 borgmestre, hvis man ser bort fra de seks ”underborgmestre” i København. Ved det centrale spørgsmål har 54 borgmestre markeret deres holdning. Man må gå ud fra, at Berlingske Research har gjort en anstrengelse for at få så mange som muligt til at svare og dermed gøre undersøgelsen pålidelig. Antallet af svar viser altså, hvor vanskeligt det er at få kommunernes topfolk til at svare på spørgsmål fra selv en seriøs, landsdækkende avis.

Ved store rundspørger kan en svarprocent på 55 være tilfredsstillende, men ved en så lille og politisk sammensat population er den katastrofal lav. Som læsere efterlades man i hvert fald med en stor tvivl, om de indkomne svar nu også kan generaliseres til samtlige borgmestre. Hvordan er frafaldet for eksempel fordelt på de forskellige partier? For man kan vel godt regne med, at holdningen til emnet – udlicitering af velfærdsopgaver – også kan have noget at gøre med borgmesterens politiske farve – eller hvad?

I det spørgsmål bliver man ikke klogere af at læse avisen. Kontakter man Berlingske Research, bliver man henvist til at købe rapporten bag tallene. Den koster 99 kr.

Af rapporten fremgår det, at politisk tilhørsforhold har stor betydning. Andelen af borgmestre, der forventer eller planlægger mere ”konkurrenceudsættelse” i de kommende fem år, er væsentlig større blandt borgmestre med medlemskab hos Det Konservative Folkeparti og Venstre end på den modsatte politiske fløj.

Derfor har det selvfølgelig betydning, når frafaldet rent faktisk er skævt. Mindre end hver anden socialdemokratiske borgmester har svaret på spørgsmålet, mens det gælder næsten to ud af tre borgmestre fra Venstre og De Konservative.

Der er også andre typer af skævheder. Borgmestre fra store byer som København, Aarhus og Odense har ikke svaret. Dermed repræsenterer borgmestrene, der har svaret på spørgsmålet om forventninger til udlicitering, mindre end halvdelen af den danske befolkning. Og de, der har svaret ja, repræsenterer kun en tredjedel.

Der er altså store problemer ved den formulering, som Berlingske bruger i underrubrikken: ”To ud af tre borgmestre planlægger at sende endnu flere offentlige opgaver af sted til private virksomheder i løbet af de næste fem år”. Ud fra undersøgelsen kan vi kun konkludere, at 40 borgmestre forventer eller planlægger, at deres kommune vil konkurrenceudsætte mere i løbet af de næste fem år.

Også rubrikken ”Borgmestre byder private virksomheder indenfor” er udsat for mere end blot en journalistisk stramning. Andre spørgsmål i undersøgelsen viser nemlig, at kun 24 af svarpersonerne ser et potentiale i mere konkurrenceudsættelse, at erfaringerne med udlicitering er noget lunkne, og at kun seks socialdemokratiske borgmestre mener, at man generelt skal konkurrenceudsætte mere i Danmark.

Borgmesterkæden sidder om halsen på en socialdemokrat i præcis halvdelen af landets 98 kommuner.