Bilister efterlyser flere fartfælder – eller gør de?

“Bilister efterlyser flere fartfælder” – pressemeddelelsen med rubrik og grydeklar konklusion gik direkte ind på adskillige danske medier i forrige uge. Man har sikkert været godt tilfredse hos Business Danmark, sælgernes fagforening, som via Interresearch stod bag undersøgelsen.

Og rigtigt er det, at 52 procent af de 1076 adspurgte medlemmer af fagforeningen efterlyser flere stærekasser, så nogen bilister efterlyser faktisk flere fartfælder – og hvad er så problemet?

Problemet er, at fagforeningen skriver, at “et flertal af de danske bilister … efterlyser en mere intensiv fartkontrol fra politiet”. Men 52 procent er ikke et flertal, når man tager højde for den statistiske usikkerhed, og man kan slet ikke generalisere fra en fagforenings medlemmer og til danskerne generelt. Det er ikke bare for bombastisk eller for skarpvinklet – det er slet og ret forkert. Heldigvis lykkedes det flere medier at undgå denne generalisering i deres gengivelse af undersøgelsen.

Problemet er også, at fagforeningen lægger op til at opdele undersøgelsens resultater i tal for Nordjylland, København, Syddanmark, Sjælland og Midtjylland. Og i tal for forskellige aldersgrupper. Hvad er der nu galt i det? Jo, dermed nedbryder man stikprøven i undergrupper på skønsmæssigt 200 personer og i tilfældet med aldersgrupperne formentlig endnu færre. Det betyder markant øget usikkerhed på resultaterne. Men denne usikkerhed negligeres fuldstændig. Man ønsker velsagtens at gøre sig appetitlig for regionale og lokale medier med denne manøvre. Men det er uprofessionelt og utroværdigt.

Tilbage står, at ca. halvdelen af de adspurgte medlemmer faktisk efterlyser flere stærekasser. Det er interessant i sig selv. Så lad dog det være historien.

Repræsentativ undersøgelse?

“Skoleledere dumper plan om elever i verdensklasse” – sådan kunne man forleden læse på Politiken.dk.

“elever i verdensklasse” refererer til regeringens nyligt fremlagte målsætning om, at børn, der startede i skole i sommer, skal være blandt top 5 i verden til at læse og regne, når de forlader skolen i 2020.

Politiken Research har spurgt ca. 1500 skoleledere, om de mener, at målsætningen er realistisk. Det mener blot 16 procent af de 600 skoleledere, som faktisk svarede. Men er de 600 svar tilstrækkeligt til, at man kan generalisere og skrive, at “danske skoleledere dumper …”?

Svaret er nej. 600 svar er ganske vist mange, og en svarprocent på 40 er god for denne type undersøgelser. Men vi ved ikke, om svarene er repræsentative for hele populationen af skoleledere. Man kan fx forestille sig, at skoleledere, som er utilfredse med regeringens udspil, har følt større incitament til at svare end skoleledere, som forholder sig mere neutralt.

Politiken vinkler i første omgang for skarpt, men løser herefter problemstillingen fint med følgende kommentar indsat nederst i artiklen:

Rettelse: Der stod i en tidligere version af denne artikel, at 16 procent af alle skoleledere finder det urealistisk, at danske børn om ni år er blandt verdens bedste til at læse og regne. Det er 16 procent af de skoleledere, der svarede i vores rundspørge, der har den opfattelse.

Et godt eksempel på, hvordan man i formidlingen tager de nødvendige forbehold.

Meningsmålinger med mening

Så har Berlingske lanceret et nyt stærkt værktøj i bestræbelserne på at opnå mere præcise meningsmålinger: Berlingske Barometer.

I princippet er opskriften på barometret ret enkel: Man tager den seneste måneds meningsmålinger fra en række udvalgte institutter og lægger dem sammen. På den måde opnår man en stikprøve, som er mange gange større end de sædvanlige 1000 personer. Samtidig vægter man målingerne, så de nyeste tæller betydeligt mere end de ældste. Det er væsentligt, for forskelle i nye og ”gamle” målinger kan dække over faktiske holdningsskred over perioden.

Vi får som læsere ikke den præcise opskrift på, hvordan målingerne vægtes. Det er ærgerligt og selvfølgelig en svaghed – vi vil jo gerne se Berlingske i kortene.

Men det ser lovende ud. Tidligere har Søren Risbjerg Thomsen, valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, demonstreret, hvordan en lignende metode kunne slå samtlige individuelle målinger på præcision.

Samtidig tager Berlingske Barometer klart og tydeligt afstand fra at drage konklusioner på forskelle, som ligger inden for den statistiske usikkerhed.

Alt i alt et godt og tiltrængt initiativ!

Manipulerende spørgsmål

Jeg støder jævnligt på rundspørger, hvor nogle spørgsmål er formuleret på en måde, der i vid udstrækning får svarpersonerne til at afgive svar i overensstemmelse med afsenderens opfattelse. Et af de grovere eksempler er fra Landbrugsavisen i en webafstemning, der sluttede for et par dage siden.

Spørgsmålet, der blev præsenteret på avisens hjemmeside, handlede om miljøminister Karen Ellemanns beslutning om at udskyde visse EU-miljøregler – blandt andet begrænsningen af kvælstofudledningen fra landbruget – med den begrundelse, at indfasningen af disse regler sker noget langsommere i andre EU-lande. Hvis det – som i den oprindelige plan – skulle ske i Danmark senest i 2015, ville dansk landbrug stå dårligt i konkurrencen, fordi andre lande vil vente med den fulde indfasning af de såkaldte miljømål til 2027, lyder ministerens begrundelse.

Spørgsmålet lød: ”Er det nok, at Karen Ellemann vil udskyde halvdelen af miljømålene til 2027?
Spørgsmålet tager altså på ingen måde højde for, at der kan være svarpersoner, der mener, at Danmark bør gå foran i arbejdet for et bedre miljø, og som derfor er kritiske over for udskydelsen. Næ, enten støtter man miljøministerens tiltag, eller også mener man, at hun burde være gået endnu videre i sin imødekommelse af de mange landmænd, der har protesteret mod miljøplanerne.

I rundspørgesproget kaldes det, at svarmulighederne ikke er udtømmende. Ordet ”nok” betyder tilmed , at spørgsmålet ikke er neutralt og især udtrykker sympati med ét synspunkt i debatten om miljømålene.

På den baggrund kan man godt blive overrasket over svarfordelingen. Selv om den slags webafstemninger højest kan betragtes som underholdende indslag, fordi vi ikke aner, om svarpersonerne på nogen måde er repræsentative for noget som helst, så er det alligevel påfaldende, at næsten hver tredje stemme er en støtte til Karen Ellemanns begrænsede lempelse, når det nu handler om en hjemmeside, hvor det forventes, at næsten alle besøgende sympatiserer med de landmænd, der deltager i protestmøder mod miljøplanerne.

Mere interessant kunne det være at vide, om der rent faktisk findes landmænd og andre i branchen, der mener, at de oprindelige mål skulle have været fulgt, men det har de altså ikke haft mulighed for at tilkendegive, selv om de kiggede indenfor på Landbrugsavisens hjemmeside i afstemningsperioden.

“Danskerne er ligeglade med de høje oliepriser”

Denne Ritzau-historie cyklede rundt i næsten alle større danske medier i januar måned, bl.a. hos DR Nyheder og Energibranchen. Kilden er Nordeas Bekymringsbarometer, hvor Synovate har spurgt ca. 1000 danskere, om de bekymrer sig om benzin- og energipriser og en række andre faktorer, der påvirker privatøkonomien.

Men ligeglad er så meget sagt: Det er faktisk kun “arbejdsløshed og tabt indkomst”, vi bekymrer os mere om end energi- og benzinpriser – jf. undersøgelsen fra januar 2011. Og da tallene ligger helt tæt, kunne man med samme ret have vinklet: “Danskerne er ligeglade med arbejdsløshed”…

Tabel fra Bekymringsbarometer 2011

Lad os se på udviklingen fra 2010 til 2011:

Andelen af bekymrede danskere (spørgsmålet om benzinpriser) er i stikprøverne faldet fra 28 til 25 procent fra 2010 til 2011, men forskellen er ikke statistisk signifikant. Vi kan med andre ord ikke konkludere, at den faldende bekymring gælder danskerne generelt. Tjek selv ved hjælp af beregneren. Stikprøverne er på henholdsvis 1005 (2010) og 1028 personer (2011).

Til gengæld er faldet fra 36 til 31 procent på spørgsmålet om energipriser signifikant.

Konklusion: Det afgørende – og bemærkelsesværdige – fald i danskernes bekymring skete i perioden fra 2009 til 2010, mens udviklingen fra 2010 til 2011 er stort set status quo. Og energi- og benzinpriser er fortsat blandt danskernes største privatøkonomiske bekymringer.