Intet er så godt som resultaterne af en frisk, lille undersøgelse, når man vil understrege et budskab. Det har Star Tours dygtige kommunikator, salgsdirektør Stig Elling, selvfølgelig også fundet ud af. Forleden benyttede han det lille trick i en udtalelse til Jyllands-Posten.
Artiklen ”Ferie i stedet for efterløn” handlede om, at danskerne vil bruge efterlønsmidler på dyre ferier. Stig Elling omtaler en ”lynspørge-undersøgelse” med 600 svar og siger:
”Vores undersøgelse viser, at 30 pct. har valgt at få efterløns-kronerne ud nu, og heraf vil 60 pct. af dem bruge pengene på en rejse.”
600 svarpersoner er et pænt antal, som ikke ligger langt under, hvad de store institutter bruger i politiske meningsmålinger. Den statistiske usikkerhed vokser dog i takt med, at der laves beregninger på undergrupper. 30 pct. af 600 er 180 svarpersoner, der altså har valgt at få efterlønskronerne ud nu, og af dem vil 108 (=60 pct.) bruge pengene på en rejse.
Beregneren på dette site viser et usikkerhedsinterval omkring de 60 pct. på +/- 7,2 procentpoint, så man burde altså kunne konkludere, at et pænt flertal af dem, der har valgt at få efterlønskronerne nu, har tænkt sig at rejse for pengene.
Det problematiske er, at vi ikke ved, om de 180 svarpersoner er repræsentative for alle dem, der ønsker at få efterlønsmidlerne udbetalt blandt de mere end 2 mio. danskere, der betaler til ordningen. Sandsynligvis har vi fat i en gruppe, der adskiller sig afgørende på ét punkt: De er mere interesserede i ferierejser end gennemsnittet.
En opringning til Star Tour viser nemlig, at ”lynspørgeundersøgelsen” ikke er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af danskerne, men i løbet af et døgn blandt de mennesker, der er kommet forbi en webrundspørge på Star Tours hjemmeside.
Det stod der bare ikke noget om i artiklen i Jyllands-Posten. Og det kommer vel ikke bag på ret mange, at et pænt flertal af dem, der er på jagt efter en charterrejse, og som har valgt at få efterlønsmidlerne udbetalt, kunne finde på at bruge disse penge til at rejse for?
Tag-arkiv: undergrupper
Bilister efterlyser flere fartfælder – eller gør de?
“Bilister efterlyser flere fartfælder” – pressemeddelelsen med rubrik og grydeklar konklusion gik direkte ind på adskillige danske medier i forrige uge. Man har sikkert været godt tilfredse hos Business Danmark, sælgernes fagforening, som via Interresearch stod bag undersøgelsen.
Og rigtigt er det, at 52 procent af de 1076 adspurgte medlemmer af fagforeningen efterlyser flere stærekasser, så nogen bilister efterlyser faktisk flere fartfælder – og hvad er så problemet?
Problemet er, at fagforeningen skriver, at “et flertal af de danske bilister … efterlyser en mere intensiv fartkontrol fra politiet”. Men 52 procent er ikke et flertal, når man tager højde for den statistiske usikkerhed, og man kan slet ikke generalisere fra en fagforenings medlemmer og til danskerne generelt. Det er ikke bare for bombastisk eller for skarpvinklet – det er slet og ret forkert. Heldigvis lykkedes det flere medier at undgå denne generalisering i deres gengivelse af undersøgelsen.
Problemet er også, at fagforeningen lægger op til at opdele undersøgelsens resultater i tal for Nordjylland, København, Syddanmark, Sjælland og Midtjylland. Og i tal for forskellige aldersgrupper. Hvad er der nu galt i det? Jo, dermed nedbryder man stikprøven i undergrupper på skønsmæssigt 200 personer og i tilfældet med aldersgrupperne formentlig endnu færre. Det betyder markant øget usikkerhed på resultaterne. Men denne usikkerhed negligeres fuldstændig. Man ønsker velsagtens at gøre sig appetitlig for regionale og lokale medier med denne manøvre. Men det er uprofessionelt og utroværdigt.
Tilbage står, at ca. halvdelen af de adspurgte medlemmer faktisk efterlyser flere stærekasser. Det er interessant i sig selv. Så lad dog det være historien.