Når spørgsmål i en rundspørge skal formuleres, ligger der en væsentlig opgave i at indsnævre den såkaldte ”betydningsvidde”, der kommer af, at mange ord kan forstås forskelligt. Når problemstillingen er kompleks, bliver denne udfordring tilsvarende større.
Det er der et glimrende eksempel på i dagens udgave af Børsen, hvor emnet er den omlægning af skattesystemet, som regeringen har stillet i udsigt.

Under overskriften ”Danskerne vil mere end en skatteomlægning” præsenterer dagbladet Børsen resultatet af en undersøgelse foretaget af Greens Analyseinstitut. Avisen er selv lidt tilbageholdende med at overfortolke svaret på et lidt uklart spørgsmål, men det skinner tydeligt igennem, at der anes en opbakning fra 69 pct. af danskerne til egentligt skattelettelser.
En temmelig overraskende udvikling i danskernes holdning, når der på baggrund af andre undersøgelser tidligere er blevet konkluderet, at syv ud af ti danskere gerne vil betale en høj skat (også fra Børsen/Greens), og at ordentlig velfærd – i danskernes optik – er vigtigere end lav skat. Så sent som i april kunne man endda høre, at danskerne er meget villige til at betale mere i skat, hvis de øgede skatteindtægter går til velfærdsydelser som sundhedsvæsen og ældrepleje.

Omlægninger i skattesystemet er et komplekst emne, og man kan med rette stille kritiske spørgsmål til alle undersøgelser om holdningerne til det. Formuleringen i Børsens seneste undersøgelse sætter dog rekord i uklarhed:

”Regeringen vil sænke skatten på arbejde i en kommende reform. Mener du, at de alene skal finansieres ved nye stigninger i andre skatter eller bør man også lede efter penge uden for skattesystemet?”

De 1.108 svarpersoner, der indgår i den telefoniske rundspørge, har haft en række svarkategorier at vælge mellem, og 69 pct. svarer ”Uden for skattesystemet”, 16 pct. svarer ”Stigning i andre skatte og afgifter”, mens andre 16 pct. svarer ”Ved ikke/vil ikke svare”.

Det centrale spørgsmål er, hvad der menes med ”uden for skattesystemet”. Gælder det fx en ny beskatning af finansielle transaktioner, som er blevet nævnt i debatten? Gælder det en øget arveafgift, som også har været i spil? Eller handler det bare om, at ”den hårdtarbejdende skatteyder”, som politikerne kæmper om at appellere til, er blevet stillet en lettelse af beskatningen på sin arbejdsindkomst i udsigt og nødig ser den spist op af andre skatteforhøjelser?

Det er temmelig uklart. Og som man spørger, får man svar …